Datoer: Torsdag d. 30/1, 6/2, 13/2, 20/2, 6/3 & 13/3
Tid: Kl. 18:15 - 19:15
Hold nummer: HEL-2505 (oplyses ved tilmelding)
Træningsplads: Borsholm
Underviser: Amalie
Status: LEDIGE PLADSER
Pris: 995,- kr
Holdet er for dig, der gerne vil have det sjovt med din hund, samtidig med at I lærer en række søde, sjove og hyggelige tricks.
Udover at kunne imponere familie og venner er der mange andre gode grunde til at træne tricks. Det er en fantastisk måde at aktivere hunden på, som giver et godt samarbejde mellem hund og ejer.
Trick-træning vil desuden være med til at øge både kropsbevidsthed og initiativ hos hunden, samt styrke hundens selvtillid.
Det egner sig derfor også godt til de lidt mere sensitive hunde.
Eksempler på tricks kan være at vinke, rulle rundt, spille død, rydde op, danse, krydse poter, slalom mellem ben, bukke, åbne og lukke skuffer/døre, skamme sig, hoppe over arme/ben, hoppe op i arme, trille bold, kys, bakke, selfie, hviske og meget mere.
Holdet er både for unge og gamle hunde, og øvelserne tilpasses den enkelte hunds niveau og fysik.
Derfor kan der også være lidt forskel på, hvilke tricks de enkelte kursister kommer til at træne.
For at få noget ud af holdet, skal hunden helst som minimum have lidt grundtræning på plads, så den er vant til at træne og samarbejde med sin ejer.
Vi træner med klikkertræning/træning med markørsignal, så kendskab til dette er en fordel, men dog ikke et krav.